Hop til hovedindholdet

THINK ABOUT IT logo

Det Ressourcefulde Menneske - Træn din nysgerrighed


Dato og tid

Onsdag d. 11. april 2018 kl. 14:30 til 17:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 11. april 2018 kl. 14:00

Sted

Vilvorde Kursuscenter, Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund Vilvorde Kursuscenter
Vilvordevej 70
2920 Charlottenlund

Det Ressourcefulde Menneske - Træn din nysgerrighed


Arrangementsbeskrivelse



Vilvorde Kursuscenter og THINK ABOUT IT er gået sammen om at sætte en møderække op om 'Det Ressourcefulde Menneske'. Ida Jørgensen fra Vilvorde Kursuscenter leverer de helt perfekte rammer til at kunne være et lærende menneske, og Flemming Christensen fra THINK ABOUT IT leverer inspirationen til dig på workshoppen.

Nysgerrighed er, for Flemming, en forudsætning for at være et lærende menneske. Men det kan være svært at vide, hvad det er man skal være nysgerrig på. Det er naturligvis lettere at være nysgerrig på andre mennesker, især fordi man rent fysisk kan se andre udefra samtidig med at man kan stille dem spørgsmål og være i dialog med dem. Det er straks lidt sværere at se sig selv objektivt udefra og have en udbytterig dialog med sig selv.

For at træne sin nysgerrighed overfor sig selv og andre, kan det være nyttigt at have et sted at starte. På denne workshop vil du blive præsenteret for 9 forskellige ”triggere”, der viser dig, hvornår du er ude af balance eller har mistet dit nærvær. fordelen ved at træne din nysgerrighed i forbindelse med balance og nærvær er bl.a., at du hvert eneste øjeblik har mulighed for at træne nysgerrighed. Det at være nysgerrig og som sagt et mere lærende menneske kan blive et mindset eller en livsstil, der vil øge din evne til at udvikle dit eget menneskelige potentiale, bygge tillidsfulde og robuste relationer samt støtte andres udvikling og vækst.

Du vil få inspiration og småværktøjer på denne workshop, hvor du også vil høre mere om: 

  • Indsigt i de 9 ”triggere” så du bliver skarpere på at være nysgerrig
  • Forståelse for netop det, som bringer dig ud af balancen og nærværet
  • Inspiration til, hvad du skal gøre, når du er sammen med andre, der er knap så nysgerrig på sig selv og andre
  • De forskellige niveauer af nysgerrighed som du kan træne

Deltag på denne workshop, hvis du vil lære mere om hvordan du kan træne din nysgerrighed og inspirere dem omkring dig til at gøre det samme. Når vi kan dirigere vores nysgerrighed eller opmærksomhed hen imod det som er væsentligt i livet, er det min erfaring, at vi både bliver mere lærende og mere dedikerede samtidig med at vi styrker vores mod og lyst til at anvende de muligheder, som livet konstant tilbyder.

Vi glæder os til at ses.

De bedste hilsner,
Ida og Flemming

Klik her for at se en oversigt over alle 4 workshops!

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >