Hop til hovedindholdet

THINK ABOUT IT logo

Spot en type


Dato og tid

Onsdag d. 18. januar 2017 kl. 18:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 18. januar 2017 kl. 10:00

Sted

Villa Wilder, Wildersgade 55, 1408 København K Villa Wilder
Wildersgade 55
1408 København K

Spot en type


Arrangementsbeskrivelse



Nogle gange hører jeg ønsket, om at jeg skal fortælle folk, hvilken type de er. Det kan både være i situationer, hvor folk har brugt år på at finde deres type, eller når folk møder Enneagrammet for allerførste gang. Det at spotte sin egen og andres typer, er på mange måder et centralt og helt naturligt ønske. Derfor har jeg udviklet denne workshop, som primært handler om at spotte andres Enneagram-type og sekundært sin egen type.

Der er naturligvis flere både moralske og udviklingsmæssige forhold, der kan udfordre det med at spotte type, og hvis alle møder op på aftenen med enighed om, at vi ikke hjælper nogle med at fortælle dem deres type samt, at vi ikke altid kan være sikre på at vi faktisk har spottet andres type samt at vi selv er meget tydelige på, hvorfor vi egentlig ønsker at kunne spotte andre typer, ja så er jeg sikker på at vi alle får en udbytterig aften.

Formålet med at spotte andres typer kan være mange. Måske ønsker du at spotte din kærestes type for at have en bestemt dialog eller undgå at træde på ”personligheds-ligtorne”. Måske ønsker du at spotte dine kollegaers type for at øge tillid, kommunikation og samarbejde generelt eller måske arbejder du som coach eller træner og ønsker at kunne skabe det rette nærvær for dine kunder.

På denne Enneagramaften vil du få indsigt i den basale psykologi, der skaber vores type for derigennem at lede efter type-tegn. Du vil også lære, hvordan du kombinerer de forskellige triader i Enneagrammet til at lave en nuanceret og levende type-indikator og endelig vil du få adgang til en række avancerede vinkler på typerne, der er helt unikke for hver af de 9 typer.

Du vil få inspiration og småværktøjer på denne aften, hvor du også vil høre mere om:
  • Unikke kendetegn for de enkelte typer
  • Hvad bygges eller skabes en Enneagram-type på, og hvordan kan denne viden anvendes til at spotte typer med
  • Sammensætning af de mange triader til hurtigere at spotte en type (både din egen og andres)
  • Klarhed om etikken og brugen af kunne spotte andres typer (her vil du bl.a. blive præsenteret for IEA’s etiske regelsæt)

Deltag på denne aften, hvis du vil lære mere om det at spotte din egen og andres typer, hvordan du anvender denne færdighed med omhu samt hvordan du bruger Enneagrammet mere dynamisk i mødet med andre. Jeg glæder mig til at dele denne aften sammen, da emnet både er kontroversielt, nyttigt og bringer de mere avancerede dele af Enneagrammet i spil.

De bedste hilsner,

Flemming Christensen

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >