Hop til hovedindholdet

THINK ABOUT IT logo

MASTER CLASS - Enneagrammet og Konflikthåndtering


Dato og tid

Mandag d. 20. januar 2020 kl. 09:30 til tirsdag d. 21. januar 2020 kl. 16:30

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 18. januar 2020 kl. 10:00

Sted

Nordic Health House, Hejrevej 30, 2400 København NV Nordic Health House
Hejrevej 30
2400 København NV

MASTER CLASS - Enneagrammet og Konflikthåndtering


Arrangementsbeskrivelse


SÆRLIG INTRODUKTIONSPRIS PÅ DENNE MASTER CLASS på 2000 kr plus moms. Klik her for tilmelding til særpris

Vores evne til at navigere i konflikter er afgørende for, hvordan vi trives - både på jobbet og privat.

På denne MASTER CLASS med Charlotte Køster Mikkelsen, bliver du inspireret til at forstå og arbejde med konflikter på en helt ny måde. Du får koblet din eksisterende viden om Enneagrammet med en dyb indsigt i psykologien og dynamikken i konflikter, som giver dig adgang til at kommunikere ligeværdigt og respektfuldt med alle mennesker. Du bliver klædt på med konkrete metoder og værktøjer, som du kan bruge, hvad enten du er leder, medarbejder, forælder eller ægtefælle.


Målgruppe
Denne MASTER CLASS er for dig, som ønsker at bidrage til selv at skabe sunde og udviklende relationer med plads til forskelligheder og uenigheder. Den er for dig, som ønsker at blive mere bevidst og konstruktiv i din måde at håndtere konflikter på. Det kan være i rollen som forælder, kæreste, leder, medarbejder, HR-partner - uanset hvilke roller du udfylder i livet er denne MASTER CLASS en vej til at skabe mere trivsel og bedre kommunikation mellem mennesker.


Personligt udbytte
  • Styrket evne til indgå respektfuldt og ligeværdigt i en dialog
  • Øget bevidsthed om dine egne og andres håndtering af konflikter
  • Bedre håndtering af følelsesmæssige reaktioner - dine egne og andres
  • Forbedret evne til en åben og konstruktiv tilgang til konflikter
  • Mod til at turde tage konflikter - og forebygge at de udvikler sig
  • Blive bedre til at kommunikere svære budskaber
  • Styrket evne til at sige til og fra

 

Fagligt udbytte

  • Indsigt i hvorfor og hvordan konflikter opstår
  • Viden om konflikters udvikling
  • Genkende forskellige typer af konflikter
  • Forståelse for psykologien og dynamikken i konflikter
  • Viden om de 9 Enneagramtypers måder at håndtere konflikter på
  • Niveauerne for selvindsigt og deres betydning for typernes evne til at håndtere konflikter
  • Indsigt i hvordan du lytter aktivt og undgår at dømme andre
  • Viden om hvilke strategier, der virker effektivt på forskellige typer af mennesker
  • Metoder til klart at sætte grænser og udtrykke egne behov og ønsker

 

Indhold

  • Modeller til at forstå forskellige konfliktstile -og konflikttyper
  • Konflikttrappen -konflikters udvikling
  • Konflikters konstruktive bidrag i relationer
  • De 3 F-zoner -model til at holde fokus på det, du har indflydelse på
  • De psykologiske forsvarsmekanismer i konflikter
  • Maslows klassiske behovspyramide og dennes betydning for konflikters udspring
  • Enneagrammets 9 typer og deres forskellige tilgange til konflikter
  • Psykologiske tilstande - niveauerne for selvindsigt
  • Håndtering af impulsive reaktioner og følelser
  • Internationalt anerkendt metode til at kommunikere uden vurderinger og fordomme, udviklet af Marshall B. Rosenberg

 

Formen
Kurset veksler mellem øvelser med konkrete værktøjer, gruppearbejde, reflekterende øvelser og oplæg. Undervisningen er involverende i sin form, og du får mest ud af det, når du bidrager aktivt undervejs.

Du kan se frem til en MASTER CLASS fyldt med inspiration, effektive metoder, aktuel viden og spændende værktøjer, som du kan bringe i spil straks efter kurset.

Kursusleder
Charlotte Køster Mikkelsen er internationalt akkrediteret som Enneagram Professional (IEA). Hun har en kandidatgrad i psykologi og samfundsfag og har 15 års erfaring som coach, karriererådgiver og kursusleder. Charlotte er uddannet og eksamineret som mediator hos konsulenthuset ReCome og kombinerer sin akademiske baggrund med et medmenneskeligt og ligeværdigt menneske- og livssyn. Det betyder, at hun først og fremmest møder mennesker, som en ligeværdig sparringspartner med en nede-på-jorden og meget praktisk tilgang. Det er netop Charlottes årelange erfaring som coach og hendes spidskompetence som mediator som kombineres med Enneagrammet på denne MASTER CLASS. Læs mere her: www.charlottecoaching.dk.

Praktiske informationer
Denne MASTER CLASS forudsætter, at du har kendskab til Enneagrammet svarende til mindst 3 dages undervisning. Jo mere erfaring du har i at anvende Enneagrammet i praksis, jo mere vil du få ud af denne MASTER CLASS.

Særlig introduktionspris
Pris pr. deltager: 2000 kr. plus moms. og du skal selv sørge for forplejning på disse to dage.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >